Så oprandt dagen, hvor kulturminister Brian Mikkelsen offentliggjorde en kanon for dansk kultur. Syv udvalg med ialt 35 statssponsorerede smagsdommere nåede frem til de 108 værker, der nu bliver gransket af selvbestaltede eksperter inden for hver sin navlebeskuende område.
Ikke overraskende har avisernes kulturredaktører kastet sig over deres tastaturer og givet deres mening til kende. Tit er de enige, andre gange har de en anden mening. Og det er vel fint nok. Sådan er demokratiet. Heldigvis har en anmelder aldrig haft den helt store indflydelse på, hvad andre folk mener er godt eller skidt. Måske er de bare sure over, at de ikke blev taget med på råd og gør det, som anmeldere altid gør, nemlig at tæske løs på andres arbejde, og komme med deres egne bud på hvad de selv ville vælge. Uden at det nødvendigvis bliver et bedre bud end de oprindelige. Men det kunne egentlig se værre ud. Fred være med dem. De leverer trods alt en slags underholdning. De gør bare deres job.
Undertegnede må så desværre konstatere, at inden for billedkunst er der ingen fotografier at finde. Det må være en fejl. Jeg har da taget mange gode billeder. Musikalsk gik landet i stå i omkring 1988 – ingen hiphop? Palle Mikkelborg har da aldrig spillet populærmusik i popoulær forstand, selvom nogle mener, at jazz hører inden for kategorien. Udvalget har ikke været i biografen siden 1998 og den seneste kanonvenlige bog er fra 1991. Jeg læser ikke ret meget på dansk og må hellere lade være med at kritisere valget af litterære værker – men der må da være en bog skrevet af en enarmet lesbisk med asiatisk-europæisk baggrund, der er blevet glemt på den liste. Er ‘Idioterne’ det bedste bud på punktet Lars Von Trier?
Men nu er debatten i gang. Og det skal nok blive underholdende for de, der interesserer sig for emnet. De, der står tilbage, vil nok gøre som de plejer: Fortsætte livet på deres egne betingelser ud fra deres egen mening om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt.
Se hele kanonen påPolitiken.dk eller på kulturministeriets hjemmeside.
One Comment
Det er alt sammen meget godt. Man kan vel argumentere for, at den kære kanon har opfyldt en del af sin mission, nemlig at skabe debat og få os snævertsynede danskere til at overveje vor kultur og historie.
Det var så PC verisonen af de seneste ugers debat om fænomenet (lidt synd den druknede i en – mere væsentlig – debat om ytringsfrihed og en helt anden side af vor kultur…).
Jeg må give indeværende sites redakteur evigt ret i, at kanonerne er lidt bagstræberiske, i mangel af bedre begreb.
- litteraturen; hvor er Nordkraft? En potent bog om et af danskernes hverdagsproblemer – stofmisbruget og social fremmessgørelse. På min arbejdsplads (en lille skole i en lille by) har vi lige nu en heftig debat omkring mængden og forbruget af diverse stoffer blandt vore elever. Hvorfor netop denne bog burde være selvskreven.
- filmene; hvor er Olsen Banden eller Far til 4? Det er da folkeligt og en stor del af dansk filmkultur gennem de sidste mere end halvtreds år. men Soldaten og Jenny kunne der blive plads til. En, i sin egen tid, debatskabende film, men i 2006 og virker den nok lidt forsimplende og uaktuel.
- musikken; ingen MC Einar eller Rockers by Choice. De var da om nogen normskabende. Til gengæld blev der plads til Danse i Måneskin????
- arkitektur; Århus Rådhus er vel stort set det eneste udenfor Kbh (bortset fra Sidneyoperaen), der kunne kvalificere til listen…
- design; hvor er B&O? Deres design er godt nok til Museum of Modern Art i New York (nok et af verdens mest respekterede fora for netop design), til gengæld er der blevet plads til håndmalede fugletapeter.
- scenekunsten; Hvor er Dr. Dante?.
Osv osv osv.
Og det er netop dette der er problemet med en officiel kanon. Vi bliver aldrig enige! Til gengæld svømmer vi nu i enretning.
Trist og forstemmende.
Men hvad kunne man forvente af Brian Arthur Mikkelsen, vores allesammens fodboldminister?