Spørgsmålet her er stillet af min gode buddy og langt ude familiemedlem af en grandfætteragtig type gennem giftemål Ole, som har en d70. Og sikke et relevant spørgsmål. Især i disse VM tider.
Men svaret er: Ja! jeg får set fodbold. Meget. Tina kan endda godt finde på at kigge med, og hun ved også hvad offside er. Der må sidde noget af den 8-årige sportsidiot (der havde en leksikonagtig viden om alt, hvad der stod i Alt om Sport 1975-82) tilbage i hende. Så indtil videre ingen problemer der. Jeg er godt gift
Men midt i denne fodboldtid skal vi heller ikke glemme Tom K, som om et par døgn får svaret på, om han bliver Le Mans vinder for 8. gang – denne gang i en dieselbil. Det skal jeg også se (Tina er ikke så meget til motorsport)
Og vi skal heller ikke glemme at tilføje vores navn til listen over EU borgere, der mener at de 200 millioner Euro, som EU parlamentet bruger på at flytte sig frem og tilbage mellem Strasbourg og Brussel en gang om måneden, er en fuldstændig latterlig og spild af penge og tid, som andre ville kunne få mere ud af (jeg skal nok sende dem mit kontonummer, hvis de ikke ved, hvad de skal bruge pengene til).
Og Lotte Heise, der er færdig med at lave Vanish reklamer, fordi hun ikke får penge nok. Den lader vi lige stå et øjeblik mens vi vurderer, hvad sådan en reklame er værd for os, der skal se den….
Og Frederikke, der ikke længere er børnehavebarn. Hun havde idag sin første dag i SFO. Pludselig er de store. Det er ret skræmmende…
4 Comments
Bare en tanke.
Kunne det være, at produktet Lotte Heise reklamerer for, rent faktisk er så godt som de siger??
I disse dage hvor vi får at vide, at vi får kræft af for mange ptalater i plastik osv. og at over eksponering af sådanne stoffer har konsekvenser på lang sigt, Kunne det så tænkes at Heise er et offer for produktet?
Tænk hvis det var sådan. Lotte Heise forsvundet, væk, borte……. VANISH!!
Vanish virker vist fint. Tina bruger det på vores tøj. Men hvis man kunne smøre det på Lotte Heise og få hende til at forsvinde, ville det i den grad bevise sit værd. Og så kunne man sætte prisen ned, fordi man sparer penge på reklamesøjlen.
Hmmm….Det er dejligt at Lotte Heise er vanished fra skærmen (for nu). Nu er Rikke Solbjerg imidlertid blevet hyret til Vanish-reklamerne. Det blev det lidt bedre af. Men…….sjældent har man set dårligere reklamer…
Nu er der jo gået nogen tid siden ovenstående forfattedes…
Vm er næsten forbi. OG det er jo godt, for der har været lidt langt mellem snapsene. Det er ikke fodboldmæssige højdepunkter vi har oplevet.
Øv.
Men så kan vi jo nyde en herlig Tour… Nårh, nej.
Wimbledon, så? Jada, forudsat kvinderne ikke boycotter…
Det er sgu ikke nemt…
Iøvrigt er Rikke Solberg værre end Lotte Heise. Jeg troede det ikke muligt. Men det er altså tilfældet….