Rasmussen længe leve!!
Endelig noget at glæde sig over i denne udgave af touren! Eksperterne er enige i at løbet er helt uforudsigeligt i år. Det har de ret i, hvis det betyder det samme som kedeligt.
Der mangler noget i touren i år!
Ikke Mader og Leth, selvom deres maleriske forklaringer om halvkedelige vinmarker og ligegyldige lange sætninger med alt for mange fyld ord hvis egentlige formål var at fylde sendetiden ud så Leth ikke forgreb sig på nogle af de mindreårige trøjepiger som kun ventede på at kysse vinderens kind. De fik dog tiden til at gå lidt hurtigere når det var kedeligt.
Lance A? Nej det var heller ikke ham.
Personlige triumfer? Nej, sådan en så vi jo i dag.
Drama? (se ovenstående)
Vi mangler profiler!!!!
Ikke ment som profiler i kraft af talent, men personlighed. Lad os tage et kik på dem, både dem som er med og dem som blev udelukket.
Ivan Basso: Manden ligner en grøntsag. Han stå bare og kikker og smiler. Han minder mig mest om Manuel fra Fawlty Towers. Jeg venter bare på han lukker munden op og siger “My name is……………………………..”
Jan Ullrich: Dum teenager. Han går i byen, tager stoffer og er for fed (ikke på den seje måde)! Har ham mistænkt for at være Robert Hansens tvilling.
Carlos Sastre: Her var han, Manuel!! Jeg kan godt lide Carlito, men han forvirrer mig. “We have good race today, no. I mean yes, no. I can win tour, no.
Floyd Landis: Han har irriteret mig meget. Ikke fordi han ikke er veltalende, eller lyder som fedtmule, men fordi han minder mig om en anden og det gik op for mig i dag, hvem der var: Deputy Doofy fra Scary Movie.
Kik nærmere på ham, jeg er sikker på at de er en og samme person.
David Zabriskie: Personlighed ja, men han er way out there. “Houston we have a problem”.
Der syntes at være masser af talent og ingen personlighed (Zabriskie undtaget).
Det er derfor at jeg vil have Skibby tilbage i sadlen. Han kunne skabe resultater, og når resultaterne udeblev, havde ham bare så meget humor og personlighed at byde på. Jeg er godt klar over at det ikke sker, men næste gang jeg ser et stjerneskud, ved jeg hvad jeg ønsker.
3 Comments
E N I G ! jeg sidder lige nu og griner min røv i laser. Ud med Juhl i TV2-studiet og ind med Simon. Respekt. Alle mand bukker sig i støvet. Nu!
Kylllingen fra Tølløse. En totalegoistisk rytter, der er tvunget til at være en del af et hold for at opfylde sine egne ambitioner og få havregryn på bordet, så han ikke svinde rind til det bare ingenting. Manden, der med sammenbidt beslutsomhed, fortæller journalisterne, at de ikke skal forvente andet svar på deres spørgsmål, end hvad hans ben har tænkt sig at sige i løbet af etapen. Man ved jo ikke rigtig om man kan lide manden. Det virker måske ikke som det mest sympatiske træk en person kan have, men det vender vi lige tilbage til.
Men hvad gjorde han så i går? Gik ud på et af de fedeste udbrud jeg har set i laaaang tid i et løb, som nu står pivåben igen (men nu på den fede måde) efter at favoritterne og næsten-favoritterne rystede posen en ekstra gang, så vi endnu ikke er sikre på, hvad der skal ske.
Og så holder man pludselig af Kyllingen, der nu tudbrøler i TV. Har ingen ord at dele ud af. Ikke fordi han ikke har lyst, men han har bare ingen. He’s alive! Human even. Vi kan godt lide ham nu.
Men skal det virkelig tage to ugers total kedsommelighed at nå til dette punkt? Måske skulle arrangørerne af leTour kigge lidt på hvad de gør i Spanien og kaste en bjergetape ind på 3. eller 4. etape, bare for at sætte gang i sagerne tidligt. Det kan godt være at de gerne vil gøre noget for sprinterne, men der er ikke meget tilskuervenlighed over et løb, som man kan nøjes med at se de sidste 1o minutter af de første 10 dage, no? yes?
Endnu en grim etape idag. Her i det sønderjyske snakker de om 34 graders varme. Tour i TV. No brainer
Enig. Skuffelse. Kedelig Tour…
Men, nogengange er der nu alligevel underholdende indslag i de daglige transmissioner. Igår var der mindst 3….
Lance A (Drugstore Cowboy) sidder i en ledsagerbil. Man ser ham i et meget kort glimt (ikke populær i Frankrig). Det affødte orgastiske lyde fra Thomas Christensen (det blålys), samt en slowoptagelse af Lance på forsædet… Det var sjovt. Det var endnu sjovere, at LA ikke blev inviteret op for at trykke hånd med dagens vinder og trøjemodtagere… Det plejer arrangørerne da at gøre, når der er notabiliteter på etapen. Jeg mindes det overgik Anders Fogh for et par år siden, og Eddie Mercx viser sig da også tit. Men ikke Lance A.
Det var sjovt.
Så var der Rolf Sørensen (Danmarks Bitreste Mand). Grådkvalt fremhulker han “Jeg har ingen ord for hvad jeg føler” Det var sjovt. Eller da han – uden varsel udbrød “Jeg har gåsehud over hele kroppen lige nu, Thomas”. For slet ikke at tale om da han tudede for åbent kamera. Jeg tror han er bitter…
Jeg vil til enhver tid foretrække Mader og Leth, fremfor de to båtnakker TV2 udsætter os for.
Jeg synes Simon har overset en meget vigtigt personlighed fra tidligere…
Bo Hamburger!
Han var sjov. Den mand kan skrive en bog om dårlige undskyldninger. Et interview med Hamburger umiddelbart efter en bjergetape, er humor på et meget højt niveau.
“*HOOOOOOOOST*. Narj, det gik ikke så godt idag. Jeg havde faktisk gode ben, men så kom der et bjerg. Og ved foden af det bjerg var der enormt dårlig asfalt, som slog mig helt ud af rytmen. Det ødelagde dagen for mig. Desuden kørte de andre eddermaeme hurtigt”
Cykelsport er underholdende.
Jeg havde ikke glemt de ovennævnte. Jeg var i tvivl om det hele kunne være på siden, så jeg blev nødt til at stoppe. Der kommer i øvrigt flere observationer omkring touren.