© 2006 Simon

Mader & Leth.

Jeg har tænkt lidt mere. Selvom jeg kritiserer Mader og Leth for deres uafbrudte kaglen, savner jeg alligevel noget. Deres uimodståelige trang til at finde på øgenavne til rytterne og alle de usammenhængende sproglige bøffer.
Under tidligere års Tour, har telefonerne mellem Mater og undertegnede nogle dage været rødglødende.
“Hørte du det vrøvl” var en af de mest brugte vendinger i Juli måned, flere år i træk. De nuværende kommentatorer kan dog også.Om Rasmussens præstation over bjergene sagde en af dem:

” Når man kommer der til, på sådan en etape, er det ikke længere kræfterne som får ham over. Det han kører på nu er den mentale psyke”.
Hvilke andre slags psyker findes der, udover den mentale?
Desværre har jeg ikke lyttet så godt efter i år, jeg har haft alt for travlt med at sove.

Øgenavne.
Vi husker vel alle:
Tony Rominger AKA: Det lille egern med det store tråd.
Marco Pantani AKA: Den lille elefant med de store ører.
Bjarne Riis AKA : Ørnen fra Herning.
M. Rasmussen AKA: Kyllingen fra Tølløse.
Bare for at nævne nogen. Det jeg stiller mig spørgende over for er; Hvorfor skal de alle have dyrenavne? Hvilke kvaliteter skal de have for at få tilføjet et stednavn? Hvorfor bruger kun øgenavnene i positive sammenhæng? (overvejende)

I år forstår jeg ikke hvordan medierne og kommentatorene kunne undgå at sige om Rasmussens sygdom, at Kyllingen havde fugleinfluensa. Eller tidligere med Pantani, da han blev taget for doping, at den lille elefant havde haft snablen for langt nede i EPO krukken.

Armstong kunne havde heddet Tyren fra Texas, eller Ein Stein( lidt ondt,men hvad)
Men nej, han hedder i værste fald bare Lance.
Jooo, jeg savner de gamle drenge lidt.

Så her er en lille opfordring til læserne. Kom med flere forslag eller med andre velkendte øgenavne på rytterne, bare ikke kannibalen, den kender alle. Årets tur har som før nævnt været den kedeligste længe. Løbet har vi ingen indflydelse på, men på humoren og smilet kan vi gøre en forskel. Måske kan vi på de sidste dage hæve kvaliteten af årets tour selv!

4 Comments

  1. y
    Posted July 21, 2006 at 12:17 | #

    De kunne nu også noget med metaforer… Mange er uforglemmelige.

    Hvem husker ikke:
    - “Nu åbner den sig, den store brune muskel” (Om Indurain).
    - “Nu falder de som kirsebær fra et æbletræ” (Om et smuldrende felt på et bjerg).

    Desuden var det dybt underholdende når de ikke forstod hinanden. Nogen gange kunne især Mader vrøvle i en grad, der gjorde Leth helt perpleks, eler endnu bedre når Leth blev overlæreragtig og venligt, men bestemt, irettesatte den dumme elev (Mader).

    De har også æren for, at hele Danmark fik pudset deres præsens participa af (“han er malende/kørende/lidende”).

    Turen er afgjort blevet fattigere uden de to originaler!

    Der er en hel samling af citater fra de to herrer at finde på undetegnedes hjemmeside (http://www.hecker.dk)

  2. Apples
    Posted July 22, 2006 at 08:45 | #

    Tour citater:
    Og herfra kan vi på cyklernes stilling se, at der køres virkelig stærkt i feltet

    En cowboy fra Texas med en ladt cykel.

    Han var meget bevæget, ja, han næsten græd lykken ud af sit ansigt.

    Udtrykket i deres ansigter er ikke “The Shadow of their Smile” men nærmere”The Shadow of their Smerte.

    Det er til Restenil og nedbidte negle.

    Nu skal de til at sejle op ad bakke.

    Det passer godt med den fart, der blev kørt, da de var nede i en meget stor langsomhed.

    Nu skal han til at mentalisere sig.

    Der er mange ryttere, der vil blive gjort til napoleonskager i dag.

    Med sit tyske overdrive trak han blank med begge pistoler.

    og ikke at forglemme:
    Nu har feltet indhaleret udbryderne.

    Til sidst er håndboldcitat:
    Jan Pytlik ved håndboldpigernes guldmedalje:
    Vi er så lykkende jublige.

  3. simon
    Posted July 23, 2006 at 22:50 | #

    Tak! Jeg mener ar kvaliteten allerede er blevet hævet.
    Nu er Le Tour slut. For 8 år i træk er det en amerkaner som vandt. En amerikaner med hofteskred vel at mærke. Denne lidt bizarre detalje fik mig til at indse noget.
    Greg Lemond : Nær død i jagt ulykke —–> vinder touren.
    Armstrong: Nær død af ondartet aggressiv testikel cancer——-> vinder touren x 7.
    Doofy. Hoftepatient vinder touren lige før ny hofte indsættes.
    Nu må vi se om der kommer flere “uheldige” amerikanere med personlige tragedier, som vindere. Det ville bare være for uhyggeligt!

  4. Apples
    Posted July 24, 2006 at 01:51 | #

    Om et par år får USA en ny president, så begynder den kære George nok at træne, og så får vi en vinder uden hjerne.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>