I mit desperate forsøg for at holde mig vågen på endnu en nattevagt, faldt jeg over følgende overskrift på Politikkens webavis.
“Carlsberg lancerer pigeøl”
De lancerer en øl med citrussmag. Målgruppen er de unge og kvinder mellem 18 – 24 år. Carlsberg regner med at citrus smagen vil appelere til de unge piger. Øllen skal hedde Carlsberg Edge.
Jeg er sur!! Hvad er det ned kvinder og deres skide citrus smag i alt? Jeg ved godt at de ikke er kvinderne som køn som laver prudukterne, men der er alligevel et eller andet. De er medskyldige.
Jeg har indtil nu rystet lidt på hovedet af det. Jeg kan huske at de prøvede først i 80′erne, med noget de kaldte en Twister. Citrus smag og meget lidt alkohol. Fiasko! Sidenhen er der kommet citrus i dansk vand, det er ok.
Nu findes der Cola med citrus smag, der skal citron i sodavand og drinks. Jeg har aldrig helt forstået det med citron i rom og cola? Men nu mener jeg de er gået over stregen. Hvis kvinder ikke kan lide øl, så lad være med at drikke det. Hvor svært kan det være?
Navnet Carlsberg Edge mener jeg er passende for produktet. Det fortæller ligesom hvor udviklingen på landets største bryggeri er på vej hen. “Probably (not) the worlds best beer”.
En øl er mands ret. En kold bajer ledsaget af en fodboldkamp, eller hvilken som helst anden sport. Fyraftens øllen, den tilkendegiver at man(d) har gjort et godt stykke arbejde og er en belønning inden man vender snuden hjemad. Disse ting en en del af vores ølkultur, og jeg gider ikke høre om spritkørsel efter arbejde osv. det er ikke alle idioterne jeg omtaler her. Jeg mener, at der er gjort tiltag for kvinder i forhold til en kompensation på ølsiden. Jeg troede at Ice og Breezers havde løst det problem. Men dem fik kvinder mulighed for at stå at drikke af en flaske uden at de skulle føle sig som en flok malplacerede murerlærlinge. Med dem fik de hvad mændene har i en øl. En kold alkoholisk læskedrik på 5,6% alkohol.
Jeg får sure opstød af det. Citrussmagende øl. Det må være en OM’er! (låner lige lidt).
Grunden til mine opstød er, at inden for de senere år er der dukket flere og flere mikrobryggerier op rundt i landet. Her er det øl entusiasterne som sætter dagsorden. Der bliver brygget så mange lækre velsmagende øl, at det begynder mere og mere at minde om den engelske ølkultur. For det er netop det det er, kultur.
Hvis Carlsberg mener, at de kan pådutte kvinderne en slags øl kultur ved at putte lidt citron smag i, mener jeg de skyder helt ved siden af. Istedet for at proppe citron i, burde de prøve at introducere flere forskellige slags øl i stedet. Der findes så mange forskellige ølarter, at jeg næsten tør vove den påstand, at der er en øl til alle.
Hvis man vil have citrus/lemon i en øl, så køb en Corona, de bør ikke drikkes uden.
Det er på tide at fortælle bryggerierne at vi har fået nok! Hvis de vil skaffe markedsandele fra konkurrenterne, skal de til at lave nogle flere gode øl. De skal koncentrere sig om os mænd, som drikker skidtet i forvejen.
Det må gerne lave en god Brown Ale eller lignende, det gør ikke noget at den bliver dyrere end en almindelig pilsner. Vi vil jo gerne betale de ekstra par kroner for en god øl. Det er ikke bare en drik. Det er en kultur!
7 Comments
Hørt, hørt og hørt igen. Som (kvinde)menneske følet jeg mig fornærmet, nedgjort af disse tiltag. Da jeg boede i England drak jeg ikke “pigedrikken” shandy, øl blandet med sodavand, og nu har jeg heller ikke i sinde at drikke øl med citrus. ØLDRIKKERE DRIKKER ØL.
Det gælder i øvrigt også Gammel Dansk. Hvis det skal citrus i den, synes jeg, de skulle kalde den noget helt andet. Jeg har ikke smagt den og har heller ikke i sinde at gøre det. Det hele ender forhåbentligt ikke med den situation, man havde engang i England: pigedrinks og kun øl i ½ pint glas. “En dame drikker ikke af pintglas”. Må vi lige blive fri.KVINDER GØR OPRØR.
ALTSÅ NU HAR JEG IKKE LIGE FORATSND PPÅ ØL MEN **** NU DET, Jeg trode øl skulle være for mænd med krænke rygger og det hele men hvis peter er sur er jeg vred og år jeg er vred er simon sur og når simon er sur er far sur og når far er sur er alle sure lisom citron heh
Skål! En ligning:
vand + råhumle + malt + gær = X
– nogen der har regnet ud hvad x er?
Kan nogen se citron nogen steder i den ligning?
Løsningen er heldigvis enkel. Kan I huske hvad der skete med Cherry Coke? Det viste sig at mænd ikke gad drikke det (de var vist heller ikke målgruppen) – men det gad kvinderne heller ikke. Og så holdt de op med at lave den.
Simon får min fulde(hik) støtte. Køb kun bryggeriernes gode øl.Lad det andet skidt ligge (med mindre man bare vil være fuld i en fart og ikke gider smage noget alligevel).
Øl er øl…. God øl er bedre øl og Citron er……… øhhhhh Citron??
@Peter: Cherry Coke lever i bedste velgående, bare ikke i DK. Fås hos Poetzsh….
Bakker helt op om Simon
Y
I stand corrected. Har bare ikke set cherry coke i evigheder. Det er altid noget, at danske mænd og kvinder har valgt den fra
Jeg kan faktisk også godt lide øl og har i dag købt et par Økologisk Classic fra Thisted Bryghus, som min kære øl-drikkende i sommervarmen mand har introduceret mig til – smager fremragende!
Undskyld, men dette har intet med øl at gøre, men jeg MÅ bare fortælle Gud og hver mand og min familie og dem, der ellers læser dette, at nu har jeg oplevet mit idol, Placido Domingo. Blev jeg skuffet? NEJ, han var alt det, jeg havde håbet på og mere til. Den sidste halve time af koncerten sad jeg i silende regn. Blev jeg våd? Det husker jeg ikke, jeg sad på en lille lyserød sky, men der var et eller andet, der satte sig på mine briller, så jeg var nødt til at tørre dem af, jeg tror, det var vand. Jeg svæver stadigvæk.
DOMINGO RULES.