Simon ligger inde med førertrøjen, når det drejer sig om brok og undren. Herligt med nye indspark af den underholdende snak. Men nu vi snakker om mad, er jeg i gang med at bage til klanfesten i Gjellerup. Brød. Igen. Det er fint nok med mig. Jeg kan godt lide at bage, og hvis folk gider spise mine brød er jeg glad. Til gengæld fatter jeg ganske enkelt ikke hvad den såkaldte danske håndværksbagerstand har gang i. Så sent som i går købe jeg et såkaldt Filonebrød i Superbrugsen. Indpakningen var fin nok. Flot form, fin farve, ren papirpose – men der sluttede det så også. Allerede da jeg skar den første skive fornemmede jeg, at noget var galt. Så tog jeg en bid. Det var et trælst, tungt og klægt brød, der ikke smagte af en skid! Til 21,75 danske kroner.
Til grin jeg var, for Kraften er ikke stærk hos Brugsenbageren. Kursus i bagning med smag brug for han har. Sikker jeg er på, at mængde og kvalitet følges ad næsten kan. Ærgelig jeg er fordi den eneste gode bager i byen lukkede og flyttede Hovedgaard for at være tættere på sine børn. Øv, men jeg forstår ham godt. Han var i lokalavisen hernede og indrømmede, at det havde været svært at få det hele til at hænge sammen. Han sagde, at han nok brugte for meget energi på at lave fremragende brød end at få forretningen til at være lønsom. Hans brød var ikke engang dyre. Faktisk kostede de det samme som dem i Føtex. Jeg ville have godt givet nogle kroner ekstra.
Men nu sidder jeg her, mens duften af brød fylder stuen og får min mave til at rumle. Jeg undrer mig. Hvordan kan jeg bage et bedre smagende brød en gennemsnitsprofbageren. Jeg ville aldrig turde mure eller lege med husets elinstallationer. De danske håndværksbagere har et problem. Deres uddannelse tager fire år. Hvad får de tiden til at gå med? Deres brød er ikke de penge værd, som prisskiltet fortæller os.
Jajaja – sæt jer ned bagere. Der er ingen grund til at rejse sig og råbe op, at ‘jamen folk vil ikke betale mere. Vi laver, hvad vi kan sælge. Det er kunderne, der bestemmer’. Bla bla bla. Hold nu kæft og hæv ambitionsniveauet lidt.
8 Comments
Du bagte noget rigtigt godt brød til familiefesten i Gjellerup. Tak for det! Dit brød er en oplevelse og en øjenåbner hver gang. Det er utroligt så godt en enkel basisvare som brød kan smage, når den er produceret med omhu og interesse for processen.
Er al dansk håndværk ikke ved at være gennemsyret af jagt på de hurtige kroner. Det skal helst være billigt og helst færdigt i går og jeg tror desværre det er vores egen skyld. Alle vil også hellere have en bil eller en ferie mere end betale lidt mere for kvalitetsfødevarer i dagligdagen. Sjovt nok putter de altid den rigtige,dyre benzin i bilen.
Hej Jeppesen-klanen.
Ja, Peter slog som sædvanlig et stort, men godt brød op! :-0
Nu vi er ved brok og butikker, så er jeg EDDERMAME træt af at folk er så LANGSOMME til at betale.
Typisk, når varerne køres igennem går folk ned og pakker deres varer ned i poserne. Så siger kassendamen beløbet, og så skal de lige pakke de sidste varer ned. Og så skal de finde pungen frem – og står enten og fisker efter dankortet eller kontanterne. JEG KAN IKKE KLARE DET!
Her den anden dag var jeg i Toys R Us. En mand købte for 60 kroner, og stod og ledte 30 sek efter et kreditkort. Så fandt han endeligt et frem – som var et Diners. Det kunne kassedamen ikke lige finde ud af at håndtere, så der gik 3 min før sagen var klaret. JEG KAN IKKE KLARE DET!
Endelig, da jeg handlede i Silkeborg forleden, blev jeg mødt af et oprigtigt ‘Hav en god dag’ af kassemanden. DET SKER ALDRIG HEROVRE PÅ SJÆLLAND!
FOR HELVEDE! MIT BLODTRYK STIGER EXPONENTIELT!
Og faktisk var jeg ikke helt tilfreds med dem. Tina bemærkede, at de ikke var op til vanlig standard, og det havde jeg også på fornemmelsen, da jeg mærkede på dejen. Men det gik, og jeg er glad for at de faldt i god jord.
Sygeplejersken har ret. Vi vil ikke betale for en skid. Ferien er vigtigst. Udendørssamtalekøkkenet med 8 gasblus, træfyret ovn, pizzaplade og en Weber er da også vigtigere end de råvarer, vi tilbeder på det fine udstyr. Sgudda ligemeget om man kun bruger det en gang om året. Resten af året foregår i E-numrenes vold, smagsforstærkere og naturelmarinade – hvilket bare er en anden måde at fortælle os at de har pumpet varen med vand…
Discountdanmark siger jeg bare. Producenter af kvalitetsvarer har da lidt ret, når de siger, at folk ikke vil betale for ordentlige varer, men derfor behøver de da ikke holde helt op med at lave dem og overlade det til Knorr at bestemme, hvordan en rødvinssovs skal smage? Eller deres lasagne? Jeg vil godt betale lidt ekstra.
Ole har også ret. Jeg kom til at tænke på de køer, hvor en eller anden roder samtlige mønter igennem, ned til den sidste 25øre, for så at konstatere, at der alligevel ikke var nok til at betale kontant, putter dem alle tilbage i pungen (taber nogle af dem på gulvet og er nødt til at kravle rundt og samle dem op), hiver kortet frem (nånej, det er det forkerte, putter den forkert tilbage i tegnebogen, bliver nødt til at rearrangere hele lortet, fordi de lige er kommet i tanke om en smartere måde at gemme kort på. Taster forkert PIN kode 3 gange, bliver spærret, opdager at mastercarden er udløbet og giver sig endelig til at skrive en check…..JEG KAN IKKE KLARE DET!
Hehe
Pas begge 2 på jeres blodtryk. Jeg tror nemlig der er en sammenhæng mellem vores generelle utålmodighed og vores indstilling til håndværk/arbejde /fødevarer. Alt skal gå så satans stærkt hele tiden, at vi ikke har nogen overbærenhed med lidt langsommere individer. Vi bliver intolerante, ugenerøse og STRESSEDE af at behandle hinanden sådan. Jeg har lige været en tur i England, hvor alle altid havde masser af tid i kassekøen. Alle fik pakket deres varer færdigt inden der blev betalt og de bagvedliggende så slet ikke utålmodige ud. Det irritere mig voldsomt, da jeg tilbage i DK, igen skulle dele varebånd med den næste og skynde mig færdig, fordi alle var klart utålmodige og udtrykte travlhed. Det er simpelthen uhøfligt og PISSEIRRITERENDE. HVAD HAR I SÅ TRAVLT MED????
Hmmmm… Er I sikre på at det ikke er samfundets skyld???????
Jeg giver Lone ret i, at I skal da bare tage det roligt. Og hvad så om man kommer 3 minutter sebere hjem. Det var vel en mulighed, at evt. hjælpe med at samle mønterne op, eller lige sende et smil til kassedamen eller kunde foran i køen. Det løsner op.
Noget kan pisse mig generelt af i et supermarkede, er når en eller anden mener sig i sin gode ret til, at stille indkøbsvgnen på tværs i en gang, forlade den for at finde en vare, komme tilbage og med et afvæbnende smil sige “jeg stillede den her, fordi der var enormt mange der spærrede gangen foran mig!”… Det har jeg faktisk oplevet.
Ja, man kan da bare fjene vognen (hvad jeg gjorde) men det er sgudda tankeløshed så det forslår.
Jeg mener ikke det er tankeløshed, når der går kuk i betalingen i køen – man stresser jo lidt, eftersom der står en småhidsig, skulende mand lige bag en… Og hvs man ikke har pakket sine varer, inden han skal pakke sine, så er der virkelig problemer.
Det er herligt at handle…….
Y
Lone Lone Lone,
Det er ikke fordi jeg er stresset – men jeg bliver det sgu.
Jeg synes bare det er uhøfligt at lade der gå så meget tid. Jeg synes det er noget andet hvis kunden står og snakker med kassedamen – som det nok er tilfældet i UK. Fred være med det.
Men også når kunder ikke sætter det skilt op der hvor deres varer stopper. JEG KAN KFRADTEDME IKKE KLARE DET!
Prøv lige at se Busters Verden. Den er optaget i 1984. Der er en rigtig købmand – bag en disk – som henter varer for en. Haha. Tyve år er gået. Sikken en forskel. Suk. For 20 år siden var Stines mormor 72 år gammel. Hvis hun kom ud i et supermarked nu, ville hendes hjerte springe et par slag over.
Nå, Lone: Jeg prøver at tage det roligt når jeg står bag en kunde der snøvler sig afsted. Jeg prøver. MEN DET ER IKKE LET!
Busters Verden foregår ikke 1 1984. Den er fra tresserne….
Y
3 dybe ind-og udåndinger mens man fremsiger sit mantra og tænker på noget dejligt, skulle kunne gøre det, når man støder på hensynsløse individer, hvilket jeg er helt enig med Ole i, at der er en del af i de danske supermarkeder. Det der irriterer MIG mest er folks masen og skubben, indkøbsvogne der bliver kørt i hælene på mig eller kurve der bliver knaldet i knæene. HVAD ER DER BLEVET AF INTIMSPHÆREN?? (Er det stavet rigtigt?) Any way – GIV LIDT PLADS!!!