© 2007 Peter Stewart

Hvad sker der, når vi ramper op i vores tilværelse?

Bag denne lidt mærkværdigt formulerede overskrift ligger en stadig stigende afsky imod managementsprog, som det ofte tales på visse niveauer i virksomheder – et sprogbrug, der til tider sniger sig ind i det sprog, folk bruger, når de taler med hinanden. Som gammel lingvist kan jeg nemlig kun undre mig over, hvorfor man føler det nødvendigt at bruge sådanne ord i stedet for noget, folk kan forstå. I mit job taler jeg med mange forskellige mennesker, og når de begynder at kaste disse sproglige bastardformuleringer efter mig, bliver mine øjne blanke mens jeg forsøger at afkode, hvad de forsøger at sige til mig.

Den dag en eller anden fortæller mig, at vedkommende proaktivt forsøger at facilitere, at de gennem fornuftig time management muliggør mere værditid med deres børn med deraf følgende styrkelse af familiebindingen, går jeg hjem. Og det burde de også. For hvis man taler på den måde, har man netop bevist, at man bruger for lidt tid med de kære små. Nixen – den loge vil jeg dæleme ikke være medlem af. Det er meget sjovere at lære sine børn at sige f**k med de helt rigtige nordengelske lyde og høre dem more sig højlydt over det (mens man selvfølgelig fortæller dem, at uden for husets fire vægge er det nok en dårlig ide at sige sådan noget).

En spade er en spade, ikke et selvbetjent organisk/mekanisk symbiotisk graveredskab, som opfylder brugerens vision om lean, effektiv opløftelse og fjernelse af diverse lokale jordtyper. Basta!

One Comment

  1. The Lone Nurse
    Posted March 13, 2007 at 22:19 | #

    Absolutely!! – Fuck ‘em.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>