Jeg, Simon Stewart, har brugt præstationsfremmende midler.
Når jeg nu vælger at komme med denne “statement” nu, er det fordi jeg syntes tiden er rigtig.
Det er på tide at gøre rent bord. Jeg vil kunne se min familie og venner i øjnene igen, uden dårlig samvittighed.
Jeg vil understrege, at det er mig og mig alene, som tog beslutningen om at bruge disse midler og jeg vil på ingen måde prøve at hænge andre ud, eller pege fingre. Jeg er selv ansvarlig for mine handlinger.
Jeg har i perioden 1996 – 2007 aktivt taget glukokorticoider og koffein. for at øge min præstationer i skolen og på fodboldbanen. Jeg har været dopet!
For at kunne gennemføre mit studie, har jeg været nødt til at tage koffein, for at komme igennem svære eksamener. Det har hjulpet mig til at holde mig vågen under disse svære forhold. Måden jeg har indtaget det på, har været oralt. Dette har gjort mit misbrug tydeligt for nogen. Jeg ville gerne have taget det intramuskulært eller subcutant, men det har vist sig svært at injecere 14 kopper Gavalia på en gang. Jeg er ikke stolt af dette, men fortryder intet. Alle de andre gjorde det . Af bivirkninger har jeg oplevet en enkelt, pressetrang, kort efter indtagelse.
Glukokortikoiderne har fremmet mit fodboldspil. Det har været muligt for mig at trække vejret, selv under umenneskelige pollen forhold. Brugen har fremmet mit spil i sådan en grad, at jeg nu i en alder af 36, endelig kan komme på serie 6 holdet.
Jeg håber på tilgivelse. Jeg håber, at den fordel jeg har opnået gennem doping, ikke vil ændre jeres syn på mig.
Bjarne, vi er i samme båd. Slå på tråden, vi skal nok komme igennem dette.
Simon Stewart
4 Comments
Du har ikke noget alternativ – den serie 7 medalje SKAL afleveres i klubhuset, hvis du skal bevare din troværdighed.
Hvad angår eksamenssnyderiet kan du arbejde skylden af i dit første sygeplejerskejob. En gratis lørdag hver 4. uge må være rimeligt. Er der nogen der har andre forslag??
Simon – du er ikke alene. Tilståelserne vælter ud af cykelskabet i disse dage. Således også idag, hvor Team Easy On på et pressemøde gik til bekendelse og lagde mange års misbrug til åben skue. Læs mere her, hvor du også kan se en videooptagelse fra pressemødet.
Du er godt nok hård ved den stakkels mand, moster Lone.
“Jeg synes” at det er straf nok,at han skal arbejde blandt
så mange kvinder,i måske mange år.
Skal vi ikke tilgive ham,hvis han til gengæld lover at indtage
noget ordentlig kaffe,og ikke slå sig på cykelløb.
Er du ved at blive blødsøden, moster Inga? Meeeen -det kan jo være du har ret i at det fremtidige arbejde -SOM HAN URETMÆSSIGT HAR KVALIFICERET SIG TIL – bærer straffen i sig selv! Og på den anden side skal vi jo også videre med vores liv og ikke leve i evig skuffelse over vores faldne heltes snyderi, så OK -men så skal det dæleme også været noget ordentlig, håndkværnet kaffe.