Observations

Det er altid spændende hvad det første ord bliver. Forældre verden over prøver at få spædbørn til at sige “far” eller “mor” som det første, men hvis det lykkes, er det så det første ord?
For hvad er et ord? Man kan vel definere det som:

” En sammensætning af lyde, der danner én specifik lyd, som giver en genkendelses effekt på et objekt, som man i samfundet har bestemt, har denne specifikke lyd”

Derfor er det nemt at sige at barnets første ord var far, eller dada. Men er det virkelig det første ord, eller er det vores fortolkning af lydene blandet med lidt ønsketænkning som bestemmer, at den sammensætning af lyde betyder far? I dette tilfælde er det nemt at sammenkoble objektet (far) med lydene. Barnet vil opleve at objektet (far) altid siger det samme, enten far eller dada og derved via genkendelse af objektet sammen med indoktrineringen af lyde, kunne sige det første rigtige og ønskede ord. Så er forældrene glade.

Men ikke min søn! Som et produkt af internet og computerteknologi alderen blev det helt anderledes. Internet og pc’er fylder meget i vores hverdag. Der handles tøj, betales regninger, høres musik osv. over nettet. Er det så helt umuligt at det første ord vil blive præget af dette? Ifølge Caspers dagplejemor har Casper sagt det første ord, og det var ” Google”.
Han blev endda så ivrig, at han sagde det flere gange i træk “Google google google”.

Er det så hans første rigtige ord? Eller er det bare en tilfældig sammensætning af lyde, som tilfældigvis har en betydning?
Hvis vi går tilbage til min definition, så må det være det første ord, fordi samfundet har bestemt at lyde i denne formation identificerer et objekt. Er det tilfældigt? måske, men det er et ord, og dermed det første!
Jeg har naturligvis prøvet at lære ham at sige far, men det kunne godt se ud til, at Casper “søger” sin informationer om sproget et andet sted.