Sådan beskriver TV2.dk den sønderjyske sindsstemning, her ganske kort tid før prins Joachim skal giftes med en franskinde, der ikke skulle bestå en danskprøve, for at blive statsborger i dette land (så må jeg vel også kunne slippe?).
Forelagt udsagnet kunne mine kolleger ikke genkende den åbenbare voldsomme begejstring i vores landsdel. Men, som én konstaterede, “Vi bor jo på Als. Det er ikke Sønderjylland. I dette tilfælde hører vi til østdanmark”, hvorefter en anden kunne berette, at Als engang kappede forbindelsen til resten af landet erklærede sig selv som selvstændigt rige.
Efter lidt forskning i sagen, har undertegnede fundet frem til, at historien er sand. Als var kortvarigt selvstændigt umiddelbart efter afslutningen af Første Verdenskrig. Revolutionen varede lige knap 3 dage, fra 6. november om aftenen til 9. november om morgenen 1918.
Alsingernes begejstring for en lokal bondes bryllup har tilsyneladende varet endnu kortere tid. Ingen bryllupsfeber her. God weekend.
5 Comments
Peter, jeg er voldsomt skuffet. At du blev nødt til at lave research, for at bekræfte Als’ mytologoske selvstændighed. Det er børnelærdom for enhver der bor, har boet eller planlægger at bo på Als. Du burde skamme dig, især fordi Vor Strålende Selvstændighed – omend kun varende 6 dage – overlapper med din fødseldag. Farisær. Bruno Topff, vi hylder dig!
Du har vist ikke bestået indvandringsprøven…
Der er faktisk en bevægelse, der til stadighed kæmper for løsrivelse fra Sønderjylland (http://als-frit.ninja.dk/). For, som enhver måtte vide, så er Als IKKE en del af Sønderjylland. Als er, bliver og vil altid være; Als. Ligeledes er Alsinger ikke sønderjyder. Det er ALSINGER!
Jeg formoder, du HAR fået lært den eneste rigtige nationalsang på Als? Ikke den med det yndige land eller kong christian… Det er selvfølgelig Alssangen (http://www.synnejysk.dk/Sange/Byer/Alssangen.htm).
Det er godtnok hårdt på 19 år ikke at bo på i verdens navle… *SUK*.
Dine børn er heldige… Det får privilegiet at vokse op på ALS. Det er ikke enhver beskåret.
MOJN
Y
Mojn Y.
Som indvandrer i dette land, har jeg ud fra naturlig respekt for mine omgivelser pligt til at sætte mig ind lokale skikke og traditioner og respektere og udføre dem, sådan at jeg ikke træder nogen over tæerne. Derfor har jeg en særlig opgave som ikke-tørklædebærende tilflytter at sikre mig, at min udtalelser er i overensstemmelse med sandheden. Forskning giver svar. Basta…i hvert fald lige indtil den afføder endnu flere spørgsmål, med det er en helt anden sag.
Alsinge/Sønderjyde-forskellen er jeg naturligvis meget klar over. Har jeg trampet på en af dine ømme, fraflyttede tæer undskylder jeg naturligvis og anerkender, at du som udvandrer i selvvalgt eksil har særlige, omend lidt overkompenserede, følelser for din gamle hjemegn.
Og selvom Alssangen er indbedrebet af en 6 dage gammel selvstændig nationalstolthed er disse strofer alligevel noget sjovere at synge højt:
Mojn Mojn…..
Mojn Mojn
Har do moch i æ øjn
Har do grais i æ nais
Har do bloj i æ hoj
Mojn Mojn
Har do moch i æ øjn
Har do spærm o æ ærm ELLE WA ?
Mojn.
Ja, Kære P, mit eksil er selvvalgt. Men det gør mig ikke mindre kompetent til at udtale mig som Alsing.
Det glæder mig, at du søger integrationen på din nye hjemegn. Men det kan godt blive svært. Spørg bare min afdøde far. Han boede på Als i mere end 25 år, og blev blev af hardcore lokale aldrig til andet en “den tilflyttede københavner”… Så hav tålmod, kære ven
Det kan jo ikke diskuteres, at din version af en lokal hymne, har mere folkelig gennemslagskraft end min har, men jeg vil dog påstå, at den “rigtige” Alssang fanger Alsingernes folkesjæl….
Skulle du nogensinde blive inviteret til en rigtigt Alsisk sammenkomst, kan du være sikker på tre ting.
1 – du forstår ikke samtalen…
2 – du vil blive tilbudt kaffepunch…
3 – Alssangen vil blive afsunget…
(og den hemmelige nummer 4 – måske tilbydes du et solæg… den lokale – dog sønderjyske – delikatesse… æg der har ligget i eddikelage en måneds tid, indtages med Worchestersause og sennep. Mums)
Du skal nok klare dig, så længe du ikke skal bestå en sprogtest:-)
/y – DANIDAS mand på Fyn
Udtalelse: Des Moines = Det Møjn
nu vil jer give jer spørgsmål
1. hvad betyder “bletwak” på sønderjysk?
2. hvilket dyr er als formet som?
3. hvis du går hen til en gammel sønderjyder og siger “hej hej” hvordan tor du så han opfatter det?
okay hvis spørgsmålene bliver for svære så kig på de her løsnings svar.
men kun hvis i har opgivet at løe spørgsmålet.
1. spørgsmål A en lommelygte B en fisk C en cykel
2. spørgsmål A en skillpade B en løve C en frø
3. spørgsmål A hej haj B hej kat C farvel